En vej til job
Støtte i overgang til- og fastholdelse i job
Udgangspunktet for samarbejdet med den enkelte borger er fokus på både trivsel og beskæftigelse.
Med en overbevisning om, at livet formes mens man træder skridtene, bygges bro til udvikling af ressourcer og personlige kompetencer. Motivation skabes gennem inspirerende samtaler med udgangspunkt i nuværende kompetencer og handling i retning af "drømmen" om det realistisk opnåelige.
Samarbejdet tager højde for den enkelte borgers funktionsniveau og evner til at indgå i en forandringsproces mod et givent- og ønsket mål - som fastholdes gennem hele forløbet. Målet er oplevelsen af en meningsfuld hverdag med tillid til de styrker, som den enkelte har, til trods for diagnoser og andre oplevede udfordringer. Fra dag 1 spottes aktuelle kompetencer og ressourcer, og baner vejen til en oplevelse af, at være set som menneske - bygge bro til et næste skridt.
Samarbejdende fællesskaber
I tæt samarbejde med den enkelte borger, tværfaglige samarbejdsparter og arbejdsmarkedet findes relevante praktikker - praktikker som justeres og udvikles relevant. En handlingsorienteret tilgang med bevidsthed om, at livet formes bedst mens vi træder skridtene. Finder egen vej, i det nu der opstår og hvor nye muligheder kommer til syne, mens livet leves.
Rammen for samarbejdet indeholder en stor grad af fleksibilitet og der kan være behov for at konsulent/mentor er katalysator og ressourcespejder for at lyse på de begrænsede antagelser og overbevisninger - som ex. i andre situationer opleves komplekse. Bl.a. kan borgerens livssituation på nuværende tidspunkt synes fastlåst og uhensigtsmæssig - ift. borgerens oplevede livskvalitet og beskæftigelsessituation.
Den personlige støtte skal af borgeren opleves som nærværende, aktuel, praksisnær og motivere til mod og ikke mindst handling i forandringsprocessen. Det betyder at de uspecificerede opgaver, som opstår i processen med borgeren gribes i samarbejdet og kan bl.a. involvere netværk, arbejdsgiver og andre aktuelle- og tværfaglige samarbejdspartnere.
Målgruppe:
Borgere som henvises fra kommuners jobcenter afdelinger: syge dagpenge, ressourceforløb, fleksjob og unge på kontakthjælp på vej til job.
Aftalens formål og opgave:
Formålet for det enkelte forløb beskrives ud fra de regler og procedurer, som er gældende i den pågældende kommune samt at selve opgaven beskrives så præcist som muligt af bestiller.
Varighed, opfølgning og afslutning:
Aftalen kan etableres som en fortløbende aftale så længe begge parter finder samarbejdet relevent eller indgåes med tidsfrister og varighed efter opgavens indhold og relevans.
Kvaliteten af samarbejdet og forløbenes resultater evalueres løbende og justeres i tæt dialog med både borger og sags behandler. Der udarbejdes efter aftale med bestiller de fornødne skriftlige rapporter og dokumenter som ønskes.
Møder afholdes tæt på borgers hverdag evt hos borgeren selv eller et valgt lokalt sted f.eks biblioteket.
Samarbejdet aflsuttes med rapport efter bestillers ønske. Se kontakt og hør nærmere.
Udtalelse fra kandidater:
"Hun er skarp og skrap, men det er OK for man kan mærke hun mener det i hjertet"
- Mand 59 år
"Hun satte rammerne for det arbejde som jeg den dag i dag møder op i,
og hvor jeg tør sige min mening - jeg passer mit job hver dag."
- Mand 37 år
