Undervisning og rådgivning

Hold 

Et tilbud om 4 ugers forløb, der henvender sig til uddannelsesøgende, ledige med tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet og ledige med personlige udfordringer evt med et turbulent arbejdsliv bag sig.

Indsatsen er bygget op omkring fællesskabet og en vifte af undervisning, oplæg og debat, individuel sparring og coaching og skal hjælpe den enkelte kandidat videre i arbejde, praktik, eller uddannelse. - sammen ved vi mere og åbner udsyn for hinanden.

Kandidaten får gennem forløbet muligheden for en kvalificeret og erfaren sparring og coaching i forhold til planer for beskæftigelse og eller uddannelse. Desuden gives konkrete forslag og værktøjer til hvordan man kommer i mål med sine planer og ønsker. Analyse af jobannoncer, lære at være opsøgende og gå til jobsamtaler m.m. Men mest af alt en fokus på aktiv- og vedholdende handling i retning af arbejdsmarkedet.

Undervisningen bygges op gennem relationer der tager højde for den enkeltes funktionsniveau og evner for at indgå i en læringssituation samt deltage i samspil med andre og fastholde opmærksomheden - også når det er svært. 

Rammen

Rammerne indeholder en stor grad af fleksibilitet - så der skabes mulighed for at tilpasse undervisningen og rådgivningen til de konkrete behov, som opstår mens livet leves. Det betyder mulighed for en personlig og relationel støtte til at bearbejde sin oplevede "støj" i en aktuel kontekst, så en gryende indsigt og oplevelse af egne styrker motiveres for at sættes i spil.

Der skabes plads til forskellighed og støttes op om positive relationer. Der udstikkes temaer og holdet er medbestemmende til indholdet. Oplevelsen af undervisningen og rådgivningen skal gøres nærværende, aktuel, praksisnær, relevant og motivere til mødestabilitet. Gennem rådgivning, anerkendelse og synliggørelse af den enkeltes kompetencer og værdier er undervisningen med til at understøtte oplevelsen af progression.

De overordnede rammer for undervisnings- og rådgivningsforløbet tilrettelægges i samarbejde med bestiller. Herunder varighed, målgruppe, pris og evaluering. max 8 personer.

Der udarbejdes efter aftale med bestiller de fornødne skriftlige rapporter og dokumenter som ønskes ifbm ovenstående.

Individuelt 

Individuel 10 ugers tilbud for unge mellem 18 og 30 år, som er målrettet unge der lever med psykisk sårbarhed. Hvor der på vejen til selvforsørgelse skal lidt ekstra håndholdt og motiverende støtte til for at etablere kontakt til job- eller uddannelsesarenaer. Tilgangen er at holde fokus på de ressourcer, der altid er tilstede og hvordan de kan styrkes. Et samarbejde fokuseret på en meningsfuld hverdag med henblik på aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet til selvforsørgelse.

Proces 

Gennem personlig og individuel støtte er vi i samarbejdet opsøgende og undersøgende på muligheder. Efter relvans hjælp til det skriftlige materiale, CV og ansøgning og understøttende samtaler på forskellige jobarenaer eller uddannelsesinstitlutioner. 

Processen kan også være med til at afklare om der viser sig behov for anden eller særlig indsats før eller samtidig med opnåelse af stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Konsulent vægter at være der, hvor tingene sker og møder afholdes f.eks hos den enkelte borger eller på det lokale bibliotek.

Samarbejdet i treenigheden bygger på dialog, faglighed, tillid og tæt kontakt til den enkelte borger gennem ugentlige aftaler og handlinger. 

 Udtalelser fra kandidater: 


"Hun kan grine med os og lave sjov. Måske, lidt skør." 
- Hold undervisning 

"Jeg er så stolt af min ansøgning. Selv om jeg aldrig har været på arbejdsmarkedet."
- Mand 23 år.